Netikette for BSD-DK mailinglisten
Før du søger hjælp på denne mailing liste (eller andre),
er der nogle ting som
du kan gøre for at få bedre
hjælp.
- Lad være med at stille de samme spørgsmål
Søg i mailarkivet for at se om der er andre der har haft
et tilsvarende problem. Så slipper folk på listen for at
svare på de samme spørgsmål om og om igen.
Kig i mail arkivet
- Tal pænt.
Folk på listen får ikke penge
for at løse dine problemer, de gør det af egen fri vilje.
Hvis du udviser almindelig høflighed kommer du langt!
Dette gælder i lige så høj grad de "garvede" på listen!
Det at du har en masse erfaring giver dig ikke ret til
at skræmme vores nytilkommere væk! Husk at du selv var
grøn engang. Vejled de nye i at blive gode mailinglist
medlemmer i en god tone.
- Vær præcis
For at undgå at bruge flere
mails på at afdække trivielle detaljer bør du inkludere
dem allerede i den første. Eksempler kan være versionsnummer
på den pågældene applikation eller på operativsystemet,
stinavne og environment variable hvis det er relevant.
Forklar proceduren du gjorde da du opdagede problemet
og/eller hvordan man kan reproducere det.
Inkluder den eksakte ordlyd af fejlbeskeden (Brug
klip & klistre hvis det lader sig gøre).
Disse informationer kan hjælpe andre når de skal søge
efter et tilsvarende problem.
- Prøv først selv.
Listens imødekommenhed
øges dramatisk hvis det kan ses at du faktisk har prøvet at
løse problemet inden du sendte det til listen.
Beskriv hvad du selv har gjort for at løse problemet.
Hvis du sidder fast, så prøv at læse de relevante manual
sider eller søg information på steder som Google
- det afslører måske den detalje der sætter dig i stand
til at løse problemet selv. Udover fornøjelse og selvrespekt,
er det processen ved at løse problemer, som virkelig sætter
skub i det at lære nye ting.
- Giv tjenesten tilbage ;).
Hvis du har lidt
tid og løsningen til et problem som du har set på listen,
så overvej venligst at skrive en mail til listen.
Den information du ligger inde med kan være uvurderlig
for personen som søger hjælp og den er med til at gøre
mailinglisten et værdifuldt sted at søge hjælp.